Top 5: msn.dk slår igen i februar

Bt.dk har været det seneste års absolutte solstråle, når det gælder de største redaktionelle sites kamp om de danske webbrugere. Men fra januar til februar tabte bt.dk en anelse af det vundne, mens msn.dk, som ellers har tabt markedsandele, slog igen.
MediaWatch

Bt.dk har været det seneste års absolutte solstråle, når det gælder de største redaktionelle sites kamp om de danske webbrugere. Men fra januar til februar tabte bt.dk en anelse af det vundne, mens msn.dk, som ellers har tabt markedsandele, slog igen.

MediaWatch har set på styrkeforholdet mellem de fem største redaktionelle sites - de fem, som er over en mio. brugere månedligt - og bt.dk har på et år udjævnet spillefladen markant, når man ser på antallet af månedlige brugere, mens sitet stadig har lang vej op, når man ser på dagstallene.

Hvis de fem største var ene om markedet ville bt.dk have siddet på 12,7 pct. af månedskagen i februar 2010, hvor msn.dk sad på 20,9 pct. I februar 2011 var bt.dk oppe på 15,6 pct., mens msn.dk var faldet til 19,4 pct. Også tv2.dk og dr.dk har måttet afgive markedsandele til bt.dk, mens ekstrabladet.dk ikke har været ramt.

Sammenlignet med januar var februar imidlertid et stort skridt frem for msn.dk, mens bt.dk, tv2.dk og ekstrabladet.dk gik tilbage.

Månedstallene fortæller imidlertid langt fra hele sandheden om styrkeforholdene mellem de fem store.

Ekstrabladet.dk og msn.dk vinder på den korte bane på grund af loyale brugere, mens dr.dk og bt.dk ikke ligger nær så højt på dagstallene.

Målt i faktiske antal danske brugere så listen således ud i februar 2011 (februar 2010 i parentes):

Dr.dk 1.664.313 (1.690.371)
Tv2.dk 1.477.126 (1.477.126)
Msn.dk 1.311.456 (1.395.991)
Ekstrabladet.dk 1.301.322 (1.267.212)
Bt.dk 1.059.275 (847.582)

Kilde: FDIM/Gemius

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også