Murdoch tjener mere på nettet end Facebook
Det engelske fagsite 'PaidContent' har listet de 50 bedst tjenende amerikanske medievirksomheder på nettet.
Ikke overraskende indtager Google en mere end suveræn førsteplads - mere overraskende er det måske, at de medievirksomheder, der ikke er født på nettet, men har deres oprindelige forretningsgrundlag i papir og tv, klarer sig ganske godt i kampen om de digitale omsætningskroner.
F.eks. indtager Rupert Murdochs News Corp. en ottendeplads på listen, mens Facebook ligger nummer 10.
Samtidig viser listen, at selvom mange traditionelle medieselskaber kæmper med en udfordret forretning på de traditionelle platforme, så står de bag betydelige online indtægter.
"21 virksomheder på vores liste har en betydelig tilstedeværelse i ikke-online-medier, såsom aviser, telefonbøger eller TV," skriver paidcontent.co.uk.
Tjek listen her.
- LR