NetTop 50: Sporten.dk rykker op

JP og Allers alive.dk er kommet på listen, og sporten.dk sniger sig i top 10. Ellers præger få ændringer listen over de største mediesites i januar. Hjælp MediaWatch med kriterierne.
Ole Nørskov

Aller og Jyllands-Postens nye kvindesite alive.dk er i januar ny på MediaWatch liste over de 50 største mediesites i Danmark. 134.623 danske brugere blev det til alive.dk.

Men bortset fra alive.dk er der kun få og små forskydninger på listen i forhold til december.

Sporten.dk er gået forbi epn.dk og er dermed akkurat med i top 10. Berlingske Media kan også glæde sig over, at business.dk er gået forbi kino.dk, omend sitet havde lidt færre besøgende i januar end i december.

MediaWatch efterlyser
MediaWatch har nu udarbejdet tre månedlige toplister - november, december og januar. På toplisterne medtager vi udelukkende redaktionelle sites - men spørgsmålet er, hvordan man definerer redaktionelt. FDIM, der på baggrund af tal fra Gemius udarbejder månedlige toplister, er på vej med kategori-lister, og i det udkast foreningen arbejder med, har man medtaget en del redaktionelle sites, som MediaWatch foreløbig har valgt ikke at tage med.

Det gælder for eksempel netdoktor.dk, denstoredanske.dk og euroinvestor.dk.

MediaWatch efterlyser derfor en definition, som kan bruges, når man udvælger de redaktionelle sites. Det er i den forbindelse et problem, at vi ikke ud fra de tilgængelige tal kan se, hvor stor en del af et sites trafik, der stammer fra "redaktionelt indhold."

Kom med dit bud herunder eller skriv til ole@mediawatch.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også