Web top 50: Nye sites presser sig ind

Der er ingen deciderede højdespringere blandt de gamle kendinge, men der er nye medier på decembers liste over de mest besøgte mediesites.
MediaWatch

Berlingskes og MSN's nye fælles nyhedssite, gonews.dk, som er en integreret del af MSN-netværket, tordnede i december direkte ind på plads nummer 13, og sitet har følgeskab af en håndfuld andre nye spillere. Det betyder samtidig farvel til gamle kendinge som stiften.dk og videnskab.dk på listen over de 50 bedst besøgte mediesites i Danmark.

334.122 danske brugere blev det til for gonews.dk.

De øvrige nye sites på listen, der er baseret på tal fra FDIM/Gemius, er mobilsiden.dk (nummer 29), guide.dk (31), hardwareonline.dk (38) og femina.dk (50). Thevoice.dk optrådte ved en fejl ikke på sidste måneds liste, men har nu indtaget positionen som nummer 47.

Ud af listen røg altså  stiften.dk og videnskab.dk, og de fik følgeskab af tv3.dk, lobnu.dk, bolius.dk og newz.dk.

Blandt de sites som også var på listen i november, har forskydningerne været meget små. Politiken.dk overtog igen listens sjetteplads fra jp.dk, som i november for første gang havde pladsen til låns. Iform.dk og ing.dk var de to sites, der røg længst tilbage med dyk fra på henholdsvis 8 og 7 pladser i forhold til november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også