Svendborgs Netavis overlever

Truende netavis-død i december er afløst af optimisme for Svendborgs Netavis, der har fået økonomisk støtte fra lokalsamfundet.
MediaWatch

Svendborgs Netavis bliver relanceret efter at have fået nye midler fra lokalsamfundet. Den var eller lukningstruet i december på grund af svigtende annoncesalg.

Netavisen er startet og drevet af Frede Jacobsen efter at han stoppede som lokalredaktør på Fyens Stiftstidende, og den slår sig op på at være et alternativ til "Fynske Mediers monopollignende stilling på mediemarkedet i Svendborg".

"Rygtet i december om avisens muligedød gav en sådan respons fra læsere og samarbejdspartnere, at der nu sker det modsatte. Avisen ikke bare overlever, den bliver endnu bedre, flottere og mere brugervenlig," skriver Frede Jacobsen i en pressemeddelelse.

Netavisen får blandt andet nyt design. Den har ifølge Frede Jacobsen 7.000 besøg dagligt.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også