Ipad-avis har annoncørtække

Rupert Murdochs Ipad-dagblad, The Daily, der endnu ikke er lanceret, vækker interesse hos store amerikanske annoncører.
Per Fanefjord Laursen

Rupert Murdochs nye Ipad-avis 'The Daily' tiltrækker sig inden lanceringen kommerciel opmærksomhed fra store annoncører, skriver adage.com.

The Daily vil udelukkende blive solgt til Ipad-brugere, der tegner et abonnement på avisen gennem Apples App Store. Det skal koste 99 cents om ugen. Flere storannoncører tror, at Ipad-avisen bliver så stor en succes, at det kan betale sig at annoncere i den.

The Daily har tiltrukket solide kunder, som Macy's, Verizon Wireless, Land Rover, Pepsi Max og Virgin America. De betaler et fast beløb i stedet for pris pr. visning, og har derfor mere rollen som site-sponsorer.

The Daily skulle have været lanceret i dag af Rupert Murdoch og Apples topchef Steve Jobs, men det er blevet udskudt, da der fortsat mangler at falde nogle detaljer på plads ifølge adage.com.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også