Jyllands-Posten klar på Ipad

Jyllands-Postens Ipad-løsning bliver en gratis del af abonnementet på den trykte avis. Ipad-avisen alene koster 249 kr. om måneden.
MediaWatch

Så har Jyllands-Posten også fået godkendt sin Ipad-udgave af Apple.

Avisens Ipad-app fås nu i App Store for den nette sum af 249 kr. om måneden eller 18 kr. for en enkelt udgave, hvis man ikke er fuldt betalende abonnent på avisen, skriver Jyllands-Posten i en pressemeddelelse.

Lige som flere andre aviser har meldt ud, skal Ipad-udgaven dermed give de eksisterende abonnenter en "merværdi" for abonnementskronerne, mens magasinudgiverne hidtil satser på, at Ipad-udgaverne skal koste det samme som de trykte magasiner.

"Vi vil skabe merværdi for vores abonnenter og annoncører, og derfor skal vi med vort unikke indhold være der, hvor kunderne er. Med vores løsning kan abonnenterne, alt efter hvor de befinder sig, læse avisen på papir, læse den som e-avis på computeren og læse
den på iPaden eller på iPhone for den sags skyld," siger Jyllands-Postens direktør Klaus Høeg-Hagensen i meddelelsen.

I modsætning til de svenske og norske Ipad-aviser er der ikke tale om en særlig Ipad-version af avisen, men en én-til-én udgave af den trykte avis. Dog er den søgbar, og det er muligt at læse den rå tekst uden billeder.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også