Allers 'Primetime Kvinder' får site

Aller Medias kampagne for at få annoncørernes og mediernes øjne op for kvinder 40+ ekspanderer og får eget site.
MediaWatch

Primetimekvinder.dk er Aller Medias seneste initiativ i kampagnen af samme navn, der via mediesamarbejde med B.T. samt en Facebookside og omtale i Allers egne blade sætter fokus på de købestærke kvinder 40+.

Ideen bag sitet er, at det skal støtte op om den igangværende kampagne ved at sætte fokus på alle aspekter af primetime kvinde-agendaen, skriver Aller Media i en pressemeddelelse.

"Med sitet har vi nu et mødested for alle, der har noget på hjerte og som enten vil underholdes, kvalificeres eller bidrage til holdningskampagnen" siger udgiverdirektør Pernille Aalund, som står bag kampagneideen i en pressemeddelelse og tilføjer:

"Med sitet får vi mulighed for at ramme og inddrage endnu flere kvinder og alle er velkomne. Sitet er som udgangspunkt lanceret for at skabe et forum for debat samt at gemme alle de fantastiske indlæg og diskussioner, som allerede har foregået på Facebook gennem et par måneder. Det er et helt unik materiale, som nu vil ligge gemt på primetimekvinder.dk opdelt og tematiseret i emnegrupper, der alle indrammer primetime kvinder."

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også