Turner investerer i Starlounge?

Turner Broadcasting går nye veje og køber sig ind i det svenske gossipsite Starlounge, der har haft stor vækst i kraft af samarbejdet med MSN.
Per Fanefjord Laursen

Turner Broadcasting System har købt sig ind i den svenske gossip-leverandør 'Starlounge', der leverer underholdningsstof til medier i 12 lande via samarbejdspartneren MSN, oplyser Turner-koncernen i en pressemeddelelse.

Starlounge blev lanceret i Sverige i 2005 og har siden 2007 forsynet Microsofts msn.dk med stof om underholdingsbranchen og de kendte. Bag virksomheden står iværsksætteren Hans Becker sammen med Zoran Grahovach.

Med msn.dk's enorme trafiktal og solohistorier - om f.eks Rigmor Zobel og Kronprinsesse Mary herhjemme- er det også lykkedes sitet at skabe sig en lokal profil i Danmark i tråd med Starlounge's strategi.

"Vores foreløbige succes er bevis på, at vores koncept med kvalitets celebrity-nyheder virker. Vi har vores egne redaktører på alle markeder, hvilket betyder at vi er i stand til at dække både lokale og internationale berømtheder. Dette er enestående og årsagen til Starlounge's ekspansion, da der er store forskelle på de forskellige markeder," siger Hans Becker i meddelelsen.

Starlounge udvider inden nytår med sites i Irland, Finland og Rusland, og flere lanceringer står på spring i 2011 - i England, Frankrig og Spanien.

TBS' engagement i sitet antyder planer om indholds- og salgssyngier med selskabets kendte tv-brands, som CNN og filmkanalerne TCM og TNT.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også