Jubii annoncepartner for BoligPortal

Jubii skal fremover stå i spidsen for annoncesalget på North Medias boligsite, BoligPortal.
Philip Shange

Boligportal.dk vil vokse sig større på annoncefronten.

Derfor har sitet valgt at indgå et samarbejde med Jubii, som fremover skal stå for reklamesalget på boligportalen, der er ejet af North Media. Portalen har omkring 160.000 unikke brugere (FDIM-tal, september) månedligt.

Jubiis administrerende direktør, Henrik Busch, glæder sig ikke overraskende over den nye aftale, der betyder endnu en udvidelse af Jubiis position som partner på online annoncesalg.   ”I sidste uge kunne vi offentliggøre en lignende aftale med Yahoo om at varetage deres annoncesalg, og nu kommer boligportal.dk så til. Det vidner om, at der er en stor efterspørgsel efter vores særlige ekspertise på online-medielandskabet, som giver helt konkret værdi til mange virksomheder,” siger han i en pressemeddelelse.   Jubii A/S står for reklamesalget på en lang række sites, heriblandt yahoo.dk, dmi.dk og news.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også