Lokalavisen.dk får nyt design

Politikens Lokalaviser har givet ugeavisernes site, lokalavisen.dk, en overhaling på opfordring fra brugerne.
MediaWatch

Lokalavisen.dk, som Politikens Lokalaviser står bag, har fået nyt design. Målet er at fortsætte den vækst, som har kendetegnet fællessitet for de 24 lokale netaviser. Det har hævet sig fra et brugertal på mellem 35-40.000 i 2008 til et brugertal på 300.000 i september i år, ifølge tal fra FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier).

"Vi har lyttet til vores brugere, som i en brugerundersøgelse har tilkendegivet, at de synes det gamle design på lokalavisen.dk var lidt gammeldags og kedeligt. Derfor har vi frisket sitet op med et mere moderne look, der samtidig er mere brugervenligt," siger chefredaktør Steen Trolle, Politikens Lokalaviser i en pressemeddelelse.

Det redesignede site er blandt andet blevet opdelt i en sjællandsk og en jysk udgave, derudover er features som web-tv, Lokalhandel og annonceguide gjort mere synlige.

Lokalavisen.dk har egen redaktion med fire medarbejdere, men en stor del af indholdet kommer fra redaktionerne på de lokale sites.

Politikens Lokalaviser er endvidere på vej med en mobilløsning for alle lokale sites, som også snart får en Facebook-side.

Lokalavisen.dk oplyser, at den har 19.000 abonnenter til de daglige elektroniske nyhedsbreve samt viser mere end 60.000 webtv-indslag om måneden.

I 2009 havde Politikens Lokalaviser en tocifret millionomsætning i online-virksomheden, ifølge adm. direktør Jan Halling.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også