Facebook giver brugerne mere privatliv

Nye Facebook-funktioner skal give brugerne mulighed for mere kontrol over, hvem de deler oplysninger med.
MediaWatch

Stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, har den mission, at det sociale medie i så vid udstrækning som muligt skal afspejle brugerens rigtige liv.

Derfor giver han nu brugerne mulighed for at indrette en ny type grupper, så man kun deler udvalgte oplysninger med en bestemt gruppe mennesker, skriver dr.dk.

Meningen med grupperne er, at de skal fungere ligesom brugernes forskellige vennegrupper gør det i virkeligheden, så brugeren får forskellige grupper til for eksempel familie, kolleger og gamle studiekammerater.

Det skulle give brugerne mere kontrol over, hvem de deler hvad med på deres profiler og dermed gøre det mere trygt at lægge information ud.

Facebook er tidligere blevet kritiseret meget for ikke at have nok kontrol med de personlige oplysninger, brugerne lægger ud, men det skal en del af det nye Facebook også dæmme op for.

Mark Zuckerberg tilbyder nu, at brugerne kan modtage en fil med alle deres oplysninger, der er tilgængelige på Facebook, samt give dem mulighed for selv at se, hvem der har adgang til disse oplysninger.

- RL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også