Nyt medie om journalistik på iPads

Journalistikken får flere udfoldelsesmuligheder med platforme som e-readers og smartphones. Det vil forskere sætte spotlys på med et nyt medie.
MediaWatch

Forskere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, UPDATE og Aarhus Universitet efterlyser ideer til spændende graverhistorier og billedrige multimediehistorier, som egner sig til at blive fortalt på iPhone, iPad og web, skriver Journalisthøjskolen i en pressemeddelelse.

Det sker som led i et nyt forskningsprojekt om journalistik på nye digitale platforme.

Via hjemmesiden input.refleXx.dk kan alle byde ind med færdige artikler, ideer og koncepter til hvordan man kan skabe oplysende journalistik, der egner sig til at blive formidlet i de nye medier.

Derudover åbner mediet refleXx.dk på iPhone, iPad og web den 28. oktober med konkrete eksempler på de nye typer journalistik.

Udover at fungere som laboratorium for udvikling af nye former for kvalitetsjournalistik, skal RefleXx give forskerne mulighed for at undersøge, hvilken digital merværdi, man kan skabe for brugeren ved at tænke samspillet mellem web, smartphone og andre digitale platforme ind fra starten.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også