Vi med Hund flytter fra TV 2 til B.T.

Vi med Hund går i samarbejde med B.T., hvis site fremover skal være tilknyttet bt.dk frem for tv2.dk.
MediaWatch

Vi med Hunds website holder flyttedag og rykker ind på bt.dk fra i dag. Der vil hundevenner kunne finde nyheder, billeder og tips. Det sker for at "optimere synergien" som åbenbart ikke har været optimal for hundesitet på tv2.dk.

Det nye samarbejde passer godt til B.T.'s læserprofil, mener chefredaktør Peter Brüchmann:

”B.T.s læsere har, set i forhold til gennemsnittet af danskere, flere kæledyr. Lidt over 26 procent har hund og knap halvdelen ejer et kæledyr, så det var helt naturligt for os at slå til, da denne samarbejdsmulighed opstod. 'Vi med hund' er et seriøst nichemagasin for alle, der elsker hunde, og magasinets website har meget at byde på for vores læsere," siger han i en pressemeddelelse.

Også Jesper Sehested Lund, adm. direktør for JSL Publications, der udgiver Vi med Hund, ser frem til det nye samarbejde:

”B.T.s læsere er i høj grad også kernelæsere af vores magasin, og derfor har vi indledt dette lidt måske utraditionelle samarbejde med B.T. På bt.dk er vi sikret en livlig trafik af brugere, som vi positivt ved, er interesseret i livet med hunde så vi har ambitiøse mål for samarbejdet”, siger Jesper Sehested Lund.

Vi med Hund blev lanceret i 2006. Året efter overtog TV 2 30 pct.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også