Jubii har overskud

Halvårsregnskabet for Jubii tyder på, at selskabets økonomiske trængsler er på retur - med et overskud efter skat på en million kroner, skriver Berlingske Business.
MediaWatch

Halvårsregnskabet for Jubii tyder på, at selskabets økonomiske trængsler er på retur - med et overskud efter skat på en million kroner, skriver Berlingske Business.

Adm. direktør Henrik Busch forventer, at overskuddet vokser til tre millioner kroner, når regnskabet for hele 2010 gøres op. Det svarer til hans tidligere udmeldinger om forventet overskud til MediaWatch i forbindelse med årsregnskabet for 2009, der viste et underskud på ca. 16 mio. kr. Omsætningen blev samtidig reduceret med 60 pct., fra 34,3 mio. kr. i 2008 til 13,8 mio. kr. i 2009.

I juni måned havde Jubii 665.000 brugere mod 493.000 brugere i juni 2009. Væksten skyldes blandt andet, at Jubii har overladt søgningerne til Google, frem for at satse på egne søgeresultater, skriver Berlingske Business.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også