Jobindex overhaler Berlingske

Ifølge de seneste tal fra Jobindex og Berlingskes moderselskab Mecom er den lille blevet den store, når det gælder salget af jobannoncer. Jobindex har omsat for 43 mio. kr. i første halvår 2010, mens Berlingske Media på tværs af sine titler hentede 5,3 mio. euro - eller 39,5 mio. kr. Dermed er Jobindex for første gang større end konkurrenten.
MediaWatch

Ifølge de seneste tal fra Jobindex og Berlingskes moderselskab Mecom er den lille blevet den store, når det gælder salget af jobannoncer.

Jobindex har omsat for 43 mio. kr. i første halvår 2010, mens Berlingske Media på tværs af sine titler hentede 5,3 mio. euro - eller 39,5 mio. kr. Dermed er Jobindex for første gang større end konkurrenten.

"Det er interessant, fordi printmedierne hele tiden har sagt, at når vi kom om på den anden side af krisen, ville jobannoncerne vende tilbage til aviserne. Men nu tyder det på, at det først og fremmest er online, som får glæde af udviklingen," siger Kaare Danielsen (foto), adm. direktør for og stifter af jobindex.dk.

Både Berlingske Media og Jobindex er langt fra at nå niveauet, fra før krisen satte ind, og for Berlingske Medias vedkommende var 1. halvår fortsat en tilbagegang i forhold til samme periode året før, hvor koncernen omsatte for 6,3 mio. euro inden for jobområdet.

- ON

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også