B.T. åd sig ind på ekstrabladet.dk i juni

B.T. har gennem årene konstant haltet efter rivalen Ekstra Bladet, når det gælder om at tiltrække onlinelæsere. Der er stadig et stykke at gå, men juni må have givet chefredaktør Peter Brüchmanns tropper håb.
Ole Nørskov

B.T. har gennem årene konstant haltet efter rivalen Ekstra Bladet, når det gælder om at tiltrække onlinelæsere. Der er stadig et stykke at gå, men juni må have givet chefredaktør Peter Brüchmanns tropper håb.

Bt.dk og sporten.dk satte for første gang i fællesskab et mærkbart bid i ekstrabladet.dk's flanke. Andelen på 42,4 procent (danske brugere ifølge Gemius) mod Ekstra Bladets 57,6 var den største hidtil i 2010, og især når det gælder andelen af sidevisninger lykkedes det bt.dk og sporten.dk at få sat farten i vejret. Sammenlagt havde de to sites 103 mio. sidevisninger mod ekstrabladet.dks 110 mio.

B.T. og resten af Berlingske-koncernen har tidligere haltet langt bagefter JP/Politikens Hus, når man måler antallet af klik per bruger. Men gennem det seneste år har Berlingske optimeret designet, så man nu næsten er på niveau.

I juni 2007 havde Berlingske Media på tværs af alle sites 48,8 sidevisninger per bruger mod JP/Politikens 81,1. I juni 2010 nåede Berlingske op på 92,9 - kun et lille stykke efter JP/Politikens 95,3 - og bt.dk havde for første gang flere juni-klik per bruger end ekstrabladet.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også