Grønlandsk avis har succes med "icecam"

Avisen 'Sermitsiaq' dokumenterer den smeltende indlandsis live via webkamera, og det giver god trafik.

Den grønlandske avis 'Sermitsiaq' installerede i 2008 et webkamera ved isfjorden i Ilulissat for at sende livebilleder fra den smeltende indlandsis - og tjeneste har fået mere end 130.000 klik foreløbig, skriver mediehuset i en pressemeddelelse.

Webkameraet er placeret ved isfjorden 'Ilulisat' ved den mest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle 'Sermeq Kujalleq', der dagligt sender 86 mio. tons is ud i fjorden, to - tre gange så meget is som for ti år siden.

Billederne fra avisens icecam er til fri afbenyttelse på adressen www.sermitsiaq.ag/icecam.

Avisen Sermitsiaq er en del af mediehuset Sermitsiaq.AG, der ud over det omtalte website udgiver de landsdækkende grønlandske aviser 'Sermitsiaq' og 'AG', lokalavisen 'Nuuk Ugeavis' samt en række grønlandske magasiner.

- LR
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også