Læserne flygter fra The Times

The Times har mere end svært ved at tiltrække læsere til deres hjemmeside i det omfang, man var vant til før indførelsen af den omdiskuterede betalingsmur. Ifølge de seneste tal fra Experian Hitwise, der overvåger den engelske datatrafik, har den Rupert Murdoch-kontrollerede avis tabt 66 procent af læserne, siden betalingsmuren blev introduceret. Allerede ugen efter introduktionen havde man mistet hver tredje læser. Det er dog langt færre end de 90 procent, der blev forudsagt, skriver The Guardian.
Christian Grunert Pedersen

The Times har mere end svært ved at tiltrække læsere til deres hjemmeside i det omfang, man var vant til før indførelsen af den omdiskuterede betalingsmur.

Ifølge de seneste tal fra Experian Hitwise, der overvåger den engelske datatrafik, har den Rupert Murdoch-kontrollerede avis tabt 66 procent af læserne, siden betalingsmuren blev introduceret.

Allerede ugen efter introduktionen havde man mistet hver tredje læser. Det er dog langt færre end de 90 procent, der blev forudsagt, skriver The Guardian.

Introtilbud kan have mildnet faldet
Læserne har dog kun skullet betale 9 kr. for 30 dages adgang indtil videre, og det kan have forhindret de værste skrækscenarier. Murdoch-avisen satser fremover på at tage 9 kr. for 24 timers adgang og 18 kr. for en uge.

Tallene fra Experian viser, at det største fald skete allerede fem uger inden den officielle introduktion, hvor læserne første gang blev bedt om at registrere sig. Knap 58 procent af læserne blev tabt i den periode.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også