Skibet der er lastet med cirka fire milliarder licenskroner er kommet i havn med det smalle medieforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Tilbage er drøftelserne om pressestøtten, som kan blive interessante for internetmedierne. Det bliver formentlig primært Dagbladsnævnets støtte til udviklingsprojekter, der kommer i spil. Indtil videre er støtten begrænset til trykte medier.

Medieudredning: Gemt - ikke glemt
Særligt internetmedierne havde håbet på, at nogle af anbefalingerne i udredningen om mediestøtten ville spille en større rolle i medieforliget, men slaget om at fremtidssikre mediestøtten er ikke nødvendigvis tabt, hvis man spørger professor Anker Brink Lund, der sammen med Rambøll stod bag udredningen.

"Det er glædeligt, at kulturministeren klart og tydeligt har tilkendegivet, at mediestøtteudredningen kun er gemt – ikke glemt," siger Anker Brink Lund med henvisning til kulturminister Per Stig Møllers (K) udtalelser i P1-programmet 'Mennesker og Medier'. Det fremgår også af kulturministeriets udmelding om de resterende medieforhandlinger efter sommerferien.

"I første omgang har de politiske flertal valgt at indgå et snævert licensforlig. Men der lægges op til en bredere mediediskussion, når pressestøtten skal vurderes i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger. I den forbindelse har også Danske Dagblades Forening og Specialmedierne foreslået, at nogle af pengene i Dagbladsnævnet kunne bruges målrettet til publicistiske web-medier. På den baggrund er det mit forfængelige håb, at medieordførerne holder gryden i kog med henblik på en mere langsigtet revision af de mange, delvis modstridende mediestøtteordninger," siger Anker Brink Lund.

Undren over indhug i Dagblads-midler
Hvis Dagbladsnævnets bliver åbnet for ansøgninger fra internetmedier, skal flere medier dog kæmpe om færre midler.

"Det kan undre, at regeringen forlods skærer bevillingen til Dagbladsnævnet ned med otte mio. kr. samtidig med at postforliget (der bl.a. inkluderer portostigninger, red.) pålægger underskudstruede dagblade at bidrage til overskudsgivende Post Danmark," siger Anker Brink Lund.

I regeringen og DF's 'genopretningsplan for dansk økonomi' må Dagbladsnævnet bøde med otte mio. kr. mindre fra 2011 og frem til 2014. Nævnet har opsparede midler for ca. 50 mio. kr. og modtager i år en bevilling på 14,7 mio. kr.

Elkjær: Distributionsstøtte måske også i spil
Chefredaktør for fagbladet Journalisten Jakob Elkjær mener, at internetmedierne har god grund til at være skuffet over udsigterne til de kommende forhandlinger, og han kalder medieforliget "bagudskuende og gammeldags".

"Netmedierne har ikke fået det de bad om, nemlig den platformsneutrale støtte, som Rambøll og Anker Brink Lund omtalte i medieudredningen. Medieforliget har øremærket de store beløb til DR og TV 2, og når det er gjort, kan man ikke samtidig lave en stor reform af mediestøtten. Selvom politikerne selv bad om et bud på en reform, er de løbet skrigende væk, da de så forslaget om at stille alle platforme lige."

Når forhandlingerne om pressestøtten begynder efter sommerferien, er der ikke de store penge at rafle om, mener Jakob Elkjær.

"Der kommer nok ikke flere penge til mediestøtten, og man vil ikke røre ved dagbladenes momsfritagelse, hvor den store pose penge ligger. Man kan omdanne Dagbladsnævnet til et mediestøttenævn der også gælder netmedier, og man kan åbne distributionsstøtten for, at den også kan gå til f.eks. e-readers, men det er stadig småpenge ud af den samlede mediestøtte," siger Jakob Elkjær.

Helveg håber fortsat på fond til netudvikling
Morten Helveg Petersen, direktør for FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) ærgrer sig også over, at medieforliget fortsat betragter medierne som adskilte enheder på hver deres platforme.

"Vi mener, at jo mere nettet er tænkt med desto bedre. I stedet for den fragmentering, som medieforliget et udtryk for. Når man tænker medieplatformene adskilt, får man ikke den helhedstænkning, der er brug for."

Han ser en pulje til udvikling af nettet (en såkaldt 'Digital Pioner Fond', red.), som det vigtigste punkt i de kommende forhandlinger. Derudover håber han i lighed med Danske Specialmedier, at Dagbladsnævnet vil blive omdannet til et Medienævn, der også støtter netmedier.

Samme tanker er Informations redaktionschef for digitale medier Nikolai Thyssen inde på i en leder i Information, hvor han skriver:

"Set i det lys (i lyset af udredningen om mediestøtten, red.) er medieaftalen helt ufatteligt uambitiøs og ufatteligt bagudskuende. Som et tankeeksperiment kunne man forestille sig, at man i stedet for én dyr radiostation til 100 millioner kroner havde givet 10 uafhængige internetmedier 10 millioner hver. 10 medier, som ikke skulle bruge penge på dyre produktionsforhold og distribution, men på indhold."

Kun godt hvis "klam støttehånd" ikke rammer netmedier
Men ikke alle er enige i, at støtte er vejen frem for internetmediernes publicistiske udvikling.

Ole Birk Olesen der er chefredaktør og direktør for 180grader.dk synes ikke, at det er et problem, at internettet ikke er medtænkt i medieforliget i første omgang eller i næste.

"Hvis staten giver støtte til medierne, får de dem til at danse efter statens pibe. Jeg foretrækker en naturlig udvikling, hvor medierne står på egne ben," siger Ole Birk Olesen.

Han vil helst undgå politikernes "klamme hånd på støtten" og mener at også støtten til de gamle medier burde afskaffes.