Peter Orry i spidsen for Syddanske Medier

En konstituering udviklede sig til en udnævnelse for Peter Orry, der skal stå i spidsen for Syddanske Medier som adm. direktør og ansv. chefredaktør. Dermed får han ansvar for medier som JydskeVestkysten, jv.dk, skala.fm og Vejen Avis.Dobbeltpost har han bestredet siden februar, hvor den daværende topchef, Mikael Kamber, skiftede job til direktør for DR Medier.
MediaWatch

En konstituering udviklede sig til en udnævnelse for Peter Orry, der skal stå i spidsen for Syddanske Medier som adm. direktør og ansv. chefredaktør. Dermed får han ansvar for medier som JydskeVestkysten, jv.dk, skala.fm og Vejen Avis.

Dobbeltpost har han bestredet siden februar, hvor den daværende topchef, Mikael Kamber, skiftede job til direktør for DR Medier.

"Peter Orry er en særdeles kompetent herre, der har utroligt meget at byde på. Han er derfor det helt naturlige valg på posten som den, der skal bære mediehuset frem," siger bestyrelsesformand, advokat Arne Andersen til jv.dk.

Peter Orry mener ikke, at læserne vil opdage chefskiftet i de kommende måneder.

"Vi er i en utrolig god og gunstig udvikling, som vi naturligvis skal styrke og udbygge. Vi har styrket den lokale journalistik og dækker nu hyperlokalt mange steder. Den udvikling skal naturligvis fortsætte i det, vi kalder 2012-strategien," siger Peter Orry til jv.dk.

I næste uge har han 25 års jubilæum i Syddanske Medier.

Syddanske Medier fik i 2009 et overskud på 5,5 mio. kr. og Peter Orry venter sig ikke omsætningsstigning i 2010.

- TBH 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også