De Gule Sider bliver sociale

De Gule Sider går sites som aok.dk i bedene med ny funktion, hvor brugerne kan anmelde restauranter, spillesteder og butikker i alle byer via samarbejde med socialt site.
MediaWatch

De Gule Sider indgår samarbejde med Tupalo.com, som gør det muligt at skrive og læse bruger-anmeldelser af restauranter, forretninger og institutioner, som man søger efter på www.dgs.dk.

”Hos De Gule Sider er det vores strategi løbende at udbygge vores service gennem samarbejde med stærke og innovative partnere. Det har vi allerede gjort med fx Skype og TomTom og Microsoft. Samarbejdet med Tupalo.com betyder, at vores tjeneste nu får en mere social dimension, og det er en logisk følge af hele tiden at give vores brugere nye Carsten Kjems Falk Marketing direktør Online Marketing hos De Gule Sider i en pressemeddelelse.

En stor del af samarbejdet med Tupalo går ud på, at De Gule Sider deler sin database over forretningsdrivende med Tupalo. Det betyder, at Danmark nu har fået en social byguide, der har minimum én forretning i samtlige danske byer, store som små. Og alle kan gå ind og give anmeldelse af deres lokale frisør eller restaurant via en profil på tupalo.com/da.

Inden for årets udgang vil anmeldelser på Tupalo.com/da være integreret i degulesider.dk, så man kan læse andres erfaringer med den lokale vvs’er, cafe, frisør eller lignende, skriver De Gule Sider.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også