UK: Dagblade ændrer BBC's app-planer

Britiske dagblade har fået BBC til at genoverveje planerne om lancering af en række applikationer til smartphones.

BBC har sat planer i bero om at lancere flere applikationer, apps, til smartphones som iPhone og Blackberry, skriver guardian.co.uk.

Det sker efter, at Newspapers Publishers Association, der repræsenterer Storbritaniens dagbladshuse, tidligere på måneden appellerede til public service-kæmpen om at genoverveje planerne af frygt for, at lanceringerne og strategien vil underminere de kommercielle mediehuses muligheder for at etablere en forretningsmodel på mobilplatformen.

BBC havde planer om at lancere en BBC News-applikation i næste måned og i maj skulle BBC Sport så følge, men de planer er altså indtil videre sat på hold, mens BBC Trust går planerne efter og bla. vil undersøge de økonomiske konsekvenser for markedet.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også