YouTube vokser hurtigere end nogensinde

Indholdet på YouTube vokser nu med 24 times tv hvert minut, oplyser sitets chef for produktudvikling.
MediaWatch

Mængden af tv-indhold på YouTube øges med 24 timers tv hvert minut, siger firmaets direktør med ansvar for produktudvikling, Hunter Walk, i en blog ifølge dr.dk.

"Video svarende til et døgns optagelser uploadet på YouTube er en stor milepæl for vores netfællesskab og det fortæller, hvor stor en rolle video spiller i forhold til at forbinde og ændre verden et upload af gangen," siger Walk.

YouTube, der er ejet af webgiganten Google, oplyste i maj 2009, at der hvert minut blev lagt 20 timers video på sitet. Det var en stigning fra 15 timer i januar samme år.

Google købte YouTube i 2006 for 1,65 milliarder dollar, men sitet har trods stor popularitet endnu ikke haft et regnskabsår med overskud.

YouTube forsøger gradvist at tiltrække flere annoncører ved at lægge hele tv-programmer og film på hjemmesiden.

- PFL
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også