Taberne på nettet i 2009

Se listen over de danske sites, der mistede flest brugere i 2009.
MediaWatch

Sociale netværk som decorate.dk og arto.dk havde det svært i kampen mod Facebook i 2009, men også erhvervssites som business.dk og borsen.dk tog vand ind, når man sammenligner fjerde kvartal 2009 med samme periode året før.

De fire største erhverssites, epn.dk, euroinvestor.dk, borsen.dk og business.dk gik alle tilbage, når det gælder antallet af månedlige brugere. Det er ikke overraskende, når man tager den forrygende årsafslutning i 2008 i betragtning. Dengang buldrede finanskrisen løs for ikke at nævne Stein Bagger. Der er dog stor forskel på, hvor hårdt de fire sites er blevet ramt.

Mens epn.dk i snit har mistet 27.000 månedlige brugere har business.dk tabt 118.000 brugere, og Borsen.dk har mistet næsten 80.000 brugere. Helt så negativt som det umiddelbart ser ud, er det dog ikke for Børsen og Berlingske.

Børsen har i nogen grad kompenseret for tabet på flagskibet med lanceringen af pleasure.dk, og Berlingske når i dag lidt flere månedlige brugere sammenlagt med dinepenge.dk og business.dk, end business.dk gjorde alene i 2009.

En anden kategori, der har tabt højde siden 2008 er ikke overraskende jobportaler. Færre job i udbud betyder færre besøgende til blandt andre get2work.dk og jobzonen.dk.

Krisen har sandsynligvis også sin del af skylden for nedgangen i trafikken på degulesider.dk, eniro.dk og krak.dk.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også