Ekstra Bladet satser på vejrsite

Vejret.dk skal levere vejrdata og -historier i mere tabloid form end dmi.dk.

Ekstra Bladet lancerede i sommer en konkurrent til dmi.dk og vejret.tv2.dk på nettet og mobilen - vejret.dk.

"Målet er at lave et alternativ til dmi.dk, der leverer vejrprognoser med samme troværdighed, men præsenterer dem på en mere spændende måde grafisk, og som samtidig har bringer de vejrhistorier, vi synes er relevante," siger projektleder Christian Jelbo, vejret.dk.

Han vil ikke ud med sitets foreløbige trafiktal, men siger, at vejret.dk har fordoblet trafikken i løbet af de seneste tre vintermåneder. Vejret.dk er endnu ikke at finde i FDIM's trafikmålinger, men det sker i løbet af foråret, hvor der også skal også rulles flere features ud på sitet.

"Vi har store planer og forventninger til vejret.dk," siger projektleder Christian Jelbo.

Vejrprognoserne leveres af det norske firma Storm, der leverer metreologiske data til det private marked, f.eks. til olieboreplatforme i Nordsøen.  

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også