Internettet vinder i krisetider

Engelske tal viser, at internettet tiltrækker endnu flere annoncekroner i nedgangstider.

Når krisen kradser, foretrækker annoncører digitale medier, som leverer mere præcision og målbarhed. Det skriver PaidContent:UK om de seneste tal for det engelske annoncemarked fra brancheorganisationen IPA/BDO Bellwether .

I Q4 2009 voksede internetannoncer med 10,4 procent og søgning med 11,5 procent, mens stort set alle andre aktiviteter har oplevet nedgang. Kun Direct Marketing kunne vise vækst, men langt mindre end internettet, 2,2 procent.

Samlet set blev de engelske annoncebudgetter reduceret med 7,2 procent i Q4 2009, hvilket imidlertid var en forbedring i forhold til nedgangen på 18 procent i Q3.

IPA/BDO Bellwether forudser en beskeden vækst i 2010, men udsigterne er fortsat dystre i forhold til situationen nogle år tilbage, hedder det i rapporten.

- SL

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også