UK: Printannoncer mere effektive end tv-reklamer

Detailhandlere får mest salg ud af printannoncer, der slår både tv- og online annoncering, siger ny britisk undersøgelse.

Detailannoncører får mest omsætning ud af at annoncere på print. Det viser en britisk undersøgelse blandt 26 af Storbritaniens førende detailhandlere foretaget af Microsoft Advertising, skriver Times Online.

For hvert pund detailhandlere bruger på printannoncering, får de fem pund retur i omsætning, mens det tilsvarende afkast for online annoncering er 3,44 pund og 2,15 pund for tv-annoncering.

De 26 virksomheder, der deltog i undersøgelsen, talte bl.a. stormagasiner og tøjkæder - 24 hører til top 100 annoncører blandt britiske virksomheder. 

Resultaterne overrasker ifølge Times Online i forhold til andre undersøgelser. F.eks. viste en undersøgelse fra 2007 fra PriceWaterHouseCoopers, der kiggede på 10 års data fra mere end 700 brands i syv forskellige sektorer, at tv-annoncering gav 4,5 pund igen for hvert pund investeret.

- LR


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også