Nyt site til Bonniers 'Historie'

Bonnier-magasinet 'Historie' er blevet relanceret på nettet. Artikelarkiv, billedgallerier og historiske guider til storbyer er blandt det indhold, der skal give magasinet et digitalt liv.
MediaWatch

Det har hidtil været en kedelig historie, at besøge Bonniers 'Historie' på nettet. der primært har haft som funktion at hverve nye abonnenter. Det bliver der ændret på med nyt indhold som bl.a. artikelarkiv, quizzer, videoklip og historiske storby-guider, skriver Bonnier i en pressemeddelelse.

"Historien er levende og befolket af mennesker, der slås, elsker, hader og drømmer. Historien er også beretninger om opfindelser, ekspeditioner, kunst, teknik, viden og nysgerrighed. Dette univers egner sig fantastisk til at blive fortalt på web med dets mange visuelle og interaktive værktøjer. Derfor får Historie nu en helt ny hjemmeside", siger Søren Berg, online manager for vidensgruppen i Bonnier Publications, i en pressemeddelelse.

Ifølge webredaktør Anders Bruun er der flere nye lanceringer på vej på sitet.

"Her på redaktionen er vi begejstrede for Historie, og den begejstring har vi lyst til at dele med andre. Vi vil dyrke den spændende og engagerende fortælling og skabe et stærkt, visuelt univers, der pirrer nysgerrigheden og lysten til at udforske historiens fortællinger,” siger Anders Bruun.

Historie får også ny hjemmeside i Sverige, Norge, Finland og Holland i løbet af den næste uge.

Historie er Nordens største magasin om historie og har 189.000 læsere ifølge Index Danmark/Gallups tal for 2. og 3. kvartal 2009.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også