Sociale netværk kan tage sig betalt

Mindre og afgrænsede sociale netværk har succes med betalingsmodeller - og tjener f.eks. godt på medlemskontingenter.
Sten Løck

I en ny rapport om forretningsmodeller for sociale netværk fastslår eMarketer, at betalingsmodellen er et væsentligt supplement til reklameindtægter.

Det gælder ikke de helt store netværk som Facebook og MySpace, men derimod de mere snævre af slagsen med et specifikt brugerfokus. Rapporten nævner eksempler som LinkedIn, Classmates.com og MyLife.com, der tjener mindst lige så meget på medlemskontingenter som reklamer.

At et snæver brugerfokus kan betale sig ses også i avisverdenen, hvor erhvervsmedier som Wall Street Journal, Financial Times og Børsen er blandt de meget få medier, som kan opkræve betaling for adgang til onlineindhold.

Rapporten fra eMarketer forudser tocifret vækst i de kommende tre år for sociale netværk med betalingsmodeller.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også