Twitter slår Facebook i nyhedsbrug

Over en fjerdedel af alle links fra Twitter-brugere går til en nyhedsside.
MediaWatch

Det er især nyheder, der interesserer Twitter-brugere: Hele 28 procent af alle links, der bliver postet på det sociale site, er til nyhedssider. Til sammenligning linker Facebookbrugerne til nyheder i 18 procent af tilfældene.

”Twitters unikke evne til øjeblikkeligt at formidle informationer til et stort antal mennesker taget i betragtning er det ikke overraskende, at det er nyhederne, der fører an,” skriver reklamenetværket Chikita, der har gennemført undersøgelsen.

Facebook-brugerne er særligt interesserede i teknologisites og hjemmesider med livsstilsstof, der udgør over halvdelen af alle udgående links.

“Sammenligningen synes at vise, at Twittere søger viden og vil være de første til at høre om alt, mens Facebook-brugere er mere interesserede i at være cool, med de nyeste gadgets og seneste mode,” konstaterer Chikita i undersøgelsen.

  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også