DR og TV 2 på mobilstudietur til Japan

En række mediechefer drager i dag med det journalistiske efteruddannelesescenter, Update, til Japan for at studere den japanske mobilkultur.

Redaktionschefer og nyhedsredaktører fra bl.a. DR, TV 2, Ritzaus Bureau, Århus Stiftstidende og Fyns Amts Avis drager i dag på en uges studietur til Japan. Det sker for at få et indblik i fremtidens mobile virkelighed og inspiration til, hvordan både elektroniske og printmedier kan udnytte mobiltelefonen fremover.

”I Japan er de måske tre, fire længere år fremme i brugen af mobilplatformen, og formålet er at se, hvad nyhedshusene kan lære af den kultur," siger direktør for Update Jens Otto Kjær Hansen.

Det er især de elektroniske medier, der har taget mobil-mediet til sig i Japan, mens printmedierne halter mere efter. For begge gælder dog at ingen af dem har fundet det gyldne kommercielle snit på mobiltelefonen - endnu.

"Når de elektroniske medier er længere fremme skyldes det nok, at det er nemmere at se koblingen til mobiltelefonen for de elektroniske medier. Hvad forretningsmodeller angår, så har de japanske medievirksomheder ikke løst den gordiske knude endnu. Der er inden copy-paste løsninger at hente dér, " siger Jens Otto Kjær Hansen.

Under studieturen skal holdet bl.a. besøge det japanske svar på DR, NHK, den japanske dagbladsforening, Nihon Shimbun, verdens næststørste avis Asahi Shimbun, og en række forskere bl.a. ved universitetet i Tokyo.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også