Nye annonceværktøjer hos Google

Mere effektive annoncer skal give tilfredse annoncører og brugere hos Google, som for nylig har lanceret to nye annonceværktøjer.
MediaWatch

Inden for de seneste uger har Google sat to nye annonceværktøjer i søen, Insight og Budsimulator, som skal gøre søgemaskinegiganten endnu mere attraktiv i annoncørernes øjne.

"Vores erfaring er, at annoncørerne kan opnå endog meget store forbedringer – bare ved ganske få ændringer i kampagnerne. Med de to nye værktøjer er det blevet utroligt nemt for brugerne konstant at ændre og optimere deres kampagner," siger Peter Friis (foto), der er direktør for Google Danmark, ifølge en pressemeddelelse.

Med Insight kan annoncørerne præcist se interessen for et bestemt søgeord over tid eller i bestemte regioner, ligesom man kan lave en prognose for den fremtidige interesse. Google anbefaler navnlig dette værktøj til annoncører med sæsonvarer, forlystelsesparker eller begivenheder.

Budsimulator kan vise en annoncør, hvor mange klik og hvor mange bud, der efter al sandsynlighed vil blive, hvis man ændrer på budgettet og for eksempel sætter prisen for bud højere eller lavere.

- ZD

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også