Strand til Boxer: Drop mobilt tv

Boxer TV gør klogt i at komme ud af forpligtelsen til at levere mobilt tv. Der er ingen forretning, mener medie- og tele-fagmanden John Strand.
Per Laursen

Ifølge de koncessionsbetingelser, der er til gatekeeper-opgaven, er Boxer TV forpligtet til at udvikle mobil tv (DVB-H) via det jordbaserede tv-sendenet. Det skal ske i mux6 i samarbejde med DR fra efteråret 2010.

Medie- og teleekspert John Strand råder nu direkte Boxer TV til bakke ud af forpligtelserne.

"Boxer TV har næppe en business case med DVB-H. Der er ingen telefoner på markedet, der understøtter projektet," sagde han i går på konference 'Future TV'.

"Mit forslag til Boxer er, at de siger til politikerne, at de vil fritages for koncessionsforpligtelsen på dette punkt. Boxer TV har langt mere glæde af at få ti yderligere tv-kanaler, frem for 40 mobil tv kanaler som der vil være plads til. Ti almindelige tv-kanaler ekstra i Boxers tv-pakker kan de tjene penge på."

John Strand tror, at Boxer TV helst selv vil slippe ud af at lever mobil tv.

Boxer TV's direktør erkender gerne, at hans tanker er andetsteds end mobilt tv.

"Lige i denne tid er DVB-H det sidste, vi giver nogle tanker, så det har jeg ikke nogen kommentar til. Fuld fokus på introduktionen af vores produktlinje og 1. november."

Der har været store forventninger til mobilt tv via DTT-sendenettet, fordi der er tale om mange kanaler med mobilt tv, der ikke sendes via telefonnettet, som f.eks. '3' markedsfører, men om "rigtige" stabile digitale tv-signaler via luften.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også