Facebook taber opbakning

De helt unge er så småt på vej væk fra Facebook, men det sociale site er stadig en kæmpe aktør i det danske medieforbrug.
Ole Enggaard

For første gang i en hæsblæsende vækst viser Facebook et lille tegn på svækkelse. Fra april til maj faldt besøgstallet på det sociale site med ét point til nettodækning på 47 procent af alle personer på 15 år eller derover.

Forbruget blandt de besøgende fortsætter dog med at stige. Det blev til 18 minutter mere i maj, eller i alt 5 timer og 29 minutter på hele måneden.

Det er mediabureauet Mindshare, der har bearbejdet tallene fra analysebureauet Gemius.

Når besøgstallene viser svaghed, er det blandt andet, fordi de 15 til 24 åriges besøg er faldet; muligvis i takt med, at forældre, og ikke mindst bedsteforældrene, har indtaget mediet. Den skræmmende tanke om, at mor og far kigger med, reducerede i maj nettodækningen blandt de 15 til 24 årige med 5 point til 70 procent.

Anderledes ser det ud i maj for de 25 til 34 årige. De fortsætter væksten med yderligere syv dækningpoint i maj til i alt 82 procent, eller flere end fire ud af fem besøgte Facebook i maj.

Langt ned til danske sites
Målt på tidsforbrug er der langt ned til de store danske sites.

Facebooks share af tidsforbruget blandt alle over 15 år faldt svagt fra 12 procent til 11,5 procent. Lige efter kommer Google med en mindre stigning fra april til 10,9 procent i maj, og så er der langt til de næste.

You Tube tog to procent og på femtepladsen finder vi det første danske site – tv2.dk med 1,6 procent af voksne danskeres forbrug på Internettet i maj. 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også