Første nyhedsbrevs-hitliste landet

FDIM har lanceret den første hitliste over nyhedsbreve herhjemme - foreløbig er det nichemedier, der har tilmeldt sig.

(Opdateret) Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) har netop sendt deres seneste produkt på gaden -  Nyhedsbrevslisten. Foreløbig har bare seks udgivere tilmeldt sig listen - alle erhvervsrettede nichemedier.

Øverst ligger mediekoncernen IDG højest med Computerworlds to nyhedsbreve, der i gennemsnit havde 25.000 modtagere i maj, mens nettodækningen løber op i 44.000 modtagere.

Efter IDG og Computerworld er det Mediehuset Ingeniøren, der følger på ranglisten. Ingeniørens nyhedsbrev havde i snit i maj 21.200 modtagere (nettodækning 21.600), mens Børsens nyhedsbreve på pladsen herunder havde 15.700 modtagere i snit. Børsen udgiver til gengæld hele ni forskellige nyhedsbreve, og det giver en høj nettodækning på 74.000 modtagere. 

Hefter følger Mediaprovider, der med sine seks forskellige nyhedsbreve med 9000 modtagere i snit, opnår en nettodækning på 43.000.

De redaktionelle medier overgåes dog af jobsitet, Jobindex, blandt de sites, der foreløbig er tilmeldt FDIM's nyhedsbrevsmålinger. Jobindex kan mønstre 70.000 modtagere - og en nettodækning på 171.000.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også