Web-tv producent lancerer tv om medier

Brandzation lancerer tv på nettet med medier som omdrejningspunkt og søger partnerskaber med aviser, tv-stationer og andre der vil bruge indholdet.
MediaWatch

Kom med ind bag nogle af Danmarks mest kendte tv programmer, mød nogle af verdens mest anerkendte designere eller hør hidtil ukendte historier fortalt af kendte journalister, virksomhedsejere, marketingschefer og branding eksperter.

Sådan lyder tilbuddet fra Brandzation, der har det digitale bureau In2media og Bastard Film i ryggen. De vil lave tv for alle der interesserer sig for medier, marketing og den digitale fremtid.

"Nu går vi i luften, men vi er allerede klar til næste skridt med stationen. Vi vil undersøge muligheden for at lave aftaler med udvalgte aviser, tv kanaler eller virksomheder, som har lyst til at få adgang til vores unikke indhold, og bruge det på deres website. Vi har historier og interviews, som ingen andre kan producere, og det kan skabe værdi for vores mediepartnere", siger Tim Frank Andersen, adm. direktør for Brandzation i en pressemeddelelse.

Målet er at give potentielle kunder en idé om, hvad web-tv kan bruges til. Brandzation producerer blandt andet Carlsbergs online tv-projekt: partofthegame.tv.

Planen er at sende to til tre nye historier om ugen og ramme bredt med historier om alt fra den fagre nye digitale verden, hårdtslående journalistik, og tankevækkende dokumentar-film, oplyser Brandzation.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også