Mange vil arbejde for Avisen.dk

Der er stor interesse for at producere længere artikler og web-tv til nyt online medie med fokus på arbejdsliv.
Per Fanefjord Laursen

A-pressen og Freeway's fælles online-projekt, Avisen.dk, har netop søgt en redaktionschef, reportere og multimedie-medarbejdere, og chefredaktør Ramsus Emborg er godt tilfreds med ansøgerfeltet.

"Vi har fået 210 ansøgere til de ledige job, og i det blandede felt er både nyuddannede, freelancere og folk i gode jobs, der tydeligvis er tiltrukket af at komme til at skrive til online, uden at fokus er på hastighed og volumen," siger han.

Rasmus Emborg skal nu finde syv nye medarbejdere i det store felt, helst inden den 1. august. Dertil kommer, at to praktikanter slutter sig til holdet.

Sitet skal dække stofområdet 'arbejdsliv' og lanceres i begyndelse af september. Avisen.dk fødes også med daglige nyheder af nyhedsbureauet Newspaq.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også