Videnskabsmedier slår pjalterne sammen

Mediehuset Ingeniøren går sammen med forskningsportalen videnskab.dk om at styrke den videntunge journalistik.
MediaWatch

Til juli flytter det unge forskningsmedie videnskab.dk hjemmefra og skifter Danmarks Tekniske Universitet og Lyngby ud med Mediehuset Ingeniøren og det københavnske Vesterbro.

Det sker som led i et nyt strategisk samarbejde mellem de to videnskabsmedier.

”På et tidspunkt hvor medieverdenen er under pres, er det vigtigt at styrke den videntunge journalistik. Mediehuset Ingeniøren ser en mulighed for at bidrage dertil ved at samle kloge og kvalitetsbevidste nichemedier,” siger Ingeniørens chefredaktør og adm. direktør Arne R. Steinmark i en pressemeddelelse.

Mediehuset Ingeniøren, som er ejet af Ingeniørforeningen i Danmark, beskæftiger i øjeblikket 65 redaktionelle medarbejdere, mens videnskab.dk drives af seks redaktionelle medarbejdere.

 - ZD

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også