Søndagsavisen og Aller overrasker online

Søndagsavisen og Aller Press har i relativ ubemærkethed vundet betydeligt flere online-brugere i det forgangne år.
Per Fanefjord Laursen

Det viser en status over udviklingen i mediekoncernernes online-brugertal i januar, set i forhold til januar i 2008.

Søndagsavisens online aktiviteter, der ud over Sondagsavisen.dk og tæller sites som f.eks. Ferieliv.dk og Myliving.dk, synes vellykkede og har i 2008 tiltrukket mange nye brugere, hvilket muligvis overrasker, da de fleste nyheder om avisen ofte er præget af  besparelser og mere dystre udmeldinger.

MediaWatch skrev forleden, at ugebladene slet ikke blander sig i online kampen om brugere, skønt de er hovedleverandører af det populære gossipstof.

Hele Aller Press modviser man dog den påstand. Koncernen demonstrerer, at man på sine knap 40 sites er aktiv med produktudviklingen af online-mulighederne, herunder Se og Hør, og at det giver resultater.

Det samme gælder hele Berlingske Media, der sakkede bagud efter JP/Politikens Hus på netbrug, men tydeligvis har gennemført justeringer, efter Lisbeth Knudsen blev topchef i 2007, der virker. JP/Politiken vokser dog også, og online-kampen mellem aviskoncernerne fortsætter.

DR.dk har formentlig toppet på brugertal, mens Tv2.dks nye sub-universer, der er søsat gennem året, har tiltrukket sig nye brugere. I procent det meget beskedent, men i antal personer drejer det sig om over 200.000.

Egmont Magasiner er udeladt, da koncernen ikke blev målt af FDIM i januar 2008. Til gengæld er det gået lidt ned ad bakke for Bonnier Publications, der er gået lidt tilbage i brugertal og online position som udgiver.

Se hele udgiverlisten her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også