Paradise Hotel driver trafik til tv3.dk

Tv3.dk oplever stigende brugertal, viser nye data, der dog er målt på de 'hurtige' Gemius tal.
Per Fanefjord Laursen

TV3.dk er steget fra ca. 115.000 unikke besøgende i uge 7 til 141.852 unikke besøgende i uge 8.
Ugen er dermed den bedste uge på TV3.dk nogensinde.

TV3 vurderer, at det er Paradise Hotel”, der trækker. Den er en klar topscorer med næsten 1,5 millioner sidehenvisninger alene i uge 8. Dernæst følger ”Sandhedens Time", der med seertal på over 300.000 seere i gennemsnit også trækker seerne til TV3.dk .

Flere valutaer
TV3.dk måler sin trafik i februar med de hurtige Gemius-data som kilde, som reelt er en anden valuta end de officielle tal.

FDIMs månedlige hitliste registerer Tv3.dk til 103.000 brugere i december, der er de nyeste officielle tal. Det er samme niveau som Billedbladet.

Forskellen på de hurtige Gemius tal og de rensede data fra FDIM, der kommer med to måneders forsinkelse, er, at FDIM hitlisten tager højde for, at mange brugere fjerner deres cookies i løbet af en måned, og dermed kan optræde som nye brugere én gang til.

FDIMs tal er derimod den rene vare.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også