Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) må lægge tonen om. Det er budskabet fra adm. direktør for Danske Dagblades Forening (DDF), Ebbe Dal, efter FDIM's direktør Jon Lund har langet kraftigt ud efter mediestøtten i et debatindlæg i Politiken og på hans blog, hvor han blandt andet skriver:

"Den nuværende støtte til dagbladene svarer til 70’ernes værftsstøtte. En afviklingsstøtte til en industri i tilbagegang."

Den vurdering deles ikke af FDIM's 11 magtfulde dagbladsmedlemmer, der bl.a. tæller Berlingske Media og JP/Politikens Hus. De er dybt af hængige af mediestøtten til deres avisprodukt i form af nulmoms på bladsalget og distributionsstøtte.

"Vi har den opfattelse, at hvis man har så stort et medlemskab af FDIM som er dagblade, er det svært for FDIM at udtale sig, som de har gjort. Det er klart, at dagbladene ikke står bag den holdning, som er kommet til udtryk i Politiken (i Jon Lunds debatindlæg, red.)."

Ikke hensigtsmæssigt
Selv om Ebbe Dal ikke direkte siger, at Jon Lund skal trække udtalelserne tilbage, opfordrer han kraftigt til, at FDIM-ledelsen mildt sagt erkender, at de med udmeldingerne har et problem.

"Vi har talt med FDIM om det, for problemet er, at man har udtalt sig om nogle spørgsmål som har meget stor betydning for en del af medlemmerne og ikke særlig stor betydning for resten. Man har udtalt på sig på en måde, så de involverede (dagblade, red.) ikke synes det er hensigtsmæssigt. Det var rart, om de kom med en udtalelse som viste, at de er klar over, at der er et problem i det der er blevet sagt," siger Ebbe Dal.

Danske Dagblades Forening har stiftet Digitale publicister som en selvstændig forening, der også har andre medlemmer end dagbladene´, men Ebbe Dal understreger, at dens skal tage sig af de redaktionelle og ophavsretlige spørgsmål, som FDIM ikke tager sig af.

"Vi har ikke oprettet Digitale publicister for at konkurrere med FDIM men i forventning om, at de to foreninger kunne leve side om side. Derfor er vi skuffet over den udmelding FDIM er kommet med."

Kun 10 pct. divergerende holdninger
Det kommer ikke som nogen overraskelse for Christian Peytz, formand for FDIM, at de magtfulde dagbladsmedlemmer ikke blev begejstrede for den udmelding, men sådan skulle den heller ikke opfatte, forklarer han.

"Det væsentlige er, at der er et hul i mediestøtten, som gives til tv, radio og avisdrift, hvorimod der på nettet kun kan eksistere kommercielt bæredygtigt indhold, fordi de ikke får støtte. Pressemeddelelsen er ikke et udtryk for at alle FDIM's medlemmer er enige i, hvad der står, men FDIM har en stribe selskaber med klare holdninger, som mangler et selvstændigt talerør, så vi er nødt til at markere deres interesser," siger han.

På samme tid er det afgørende for FDIM at holde sammen på foreningen.

"90 pct. af vores virke er konsensuspræget, de sidste ti procent er der divergerende holdninger til."

"Vi kan ikke tale på dagbladenes vegne"
Hvis FDIM ikke må udtale sig om spørgsmål om mediestøtten, der har så stor betydning for mange af internetmedierne blandt deres medlemmer, kan I så kalde jer en brancheforening?

"Vi overvejer, hvordan vi kommer videre herfra. Det har jeg gode ideer til, men dem er jeg ikke parat til at gå ud med endnu. Vi har konstruktiv dialog med DDF om, at de ønsker at præcisere, at vi ikke kan tale på dagbladenes vegne, hvilket vi heller ikke vil, vi taler på nettets vegne, men det går på tværs."

Jon Lund har tidligere udtalt, at det er en styrke for FDIM at være en bred forening, men på hvilke områder kan det være en svaghed?

"Det er en styrke i forhold til at få organiseret branchen og få den drevet fremad i forhold til fælles standarder, når det for eksempel gælder målinger, politiske og juridiske problemstillinger. Vores svaghed er, at hvis alle medlemmer skal være enige, for at vi markerer os mediepolitisk, kommer vi ikke til at mene noget. Den udfordring har vi befundet os i siden begyndelsen i 1997. Det der gør situtionen mere kritisk er, at hele mediestøtten er kastet op i luften."

Et sandsynligt scenarie er, at FDIM fremover vil præcisere, når foreningen ikke taler på alle medlemmers vegne.

Vil det stille Ebbe Dal og DDF tilfreds tror du?

"Det er en kommunikativ udfordring, men vi kommer ud med en løsning inden alt for længe," siger Christian Peytz.