Tipsbladet breaker nyhed på Twitter

En dansk fodboldspillers politiafhøring kom først frem på mikroblogging-platformen Twitter.
Michelle From Hoxer

"Mulig voldsdom til bif-spiller...undersøger."

Sådan lød Tipsbladets såkaldte 'twit' torsdag i sidste uge. Allerede før historien om Brøndbyspilleren Stephan Andersens politiafhøring var endeligt bekræftet og kunne skrives i bladet eller på sitet, valgte Tipsbladet at sende budskabet ud om den mulige historie via det sociale medie Twitter.

”Vi vidste ret sikkert, at historien holdt, men vi kunne ikke rigtig skrive det på sitet, derfor valgte vi at bruge Twitter. Vores brugere reagerer lynhurtigt på den slags. Det tog hurtigt karakter af rygtedannelse på Facebook. Fodbold er jo en følelsesmæssig ting, så folk kommer hurtigt op af stolene,” udtaler onlinechef Kristoffer Friis.

Han understreger, at bladet stiller samme journalistiske krav til indholdet af historierne ligegyldigt hvilken platform, de bruger.

Her kan du læse mere om Tipsbladets brug af de sociale medier.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også