Tv slår nettet på annoncekroner i Sverige

Sammenlignet med september sidste år, er tv vokset mere som annoncekategori end nettet, når svenske mediebureauer gør regnskabet op.
MediaWatch

Svenske mediebureauers investeringer blev generelt øget med otte pct. i september i år sammenlignet med samme tid sidste år. Det skriver DagensMedia.se.

Tv er den store vinder og går frem med 24 pct., mens nettet kun går frem med 7 pct. sammenlignet med sidste år. I år ligger de svenske mediebureauers investeringer indtil videre på 8,9 mia. svenske kr.

En del af tv's fremgang kan forklares med OL-måneden i august, mener direktør for Sveriges Mediebureauer, Per Rosvall.

En anden forklaring er, at mange annoncører vælger at booke kampagner sidst på året.

"Vi tror at tv-kanalerne kommer til at få en ret stærk afslutning på året. Det vil fortsat gå godt i oktober, måske flade lidt ud i november, og siden fortsat blive bedre i december," siger Daniel Collin, direktør for Mediaedge CIA, til Dagens Media.

Mediekategorier som øger i september:
TV - med 24 pct.
Outdoor - med 15 pct.
Ugepressen - med 15 pct.
Internet - med 7 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også