Google på vej mod annonce-monopol

En stor gruppe advokater har ikke kunnet forhindre annoncesamarbejdet mellem Google og Yahoo i at træde i kraft fra næste måned.
MediaWatch

Forsøget på at forhindre et annoncesamarbejde mellem Google og Yahoo i USA - af frygt for at det vil give dem monopol - er slået fejl.

Den første oktober vil Googles tekst-reklamer også kunne findes ved en del af søgningerne på Yahoo’s søgemaskine. Det har fået en række amerikanske og internationale medieorganisationer til at frygte, at Google dermed vil udbygge et de facto-monopol på markedet for tekst-annoncer.

Det er dog ikke lykkedes for anti-monopol-advokaterne at standse annoncesamarbejdet.

Undersøges af EU-Kommissionen
Det amerikanske justitsministerium har undersøgt sagen, men har valgt at sige god for samarbejdet, der dog fortsat undersøges af EU-Kommissionen.

Samarbejdet skulle være trådt i kraft fra på mandag, men blev udskudt til månedsskiftet for at give det juridiske system bedre muligheder for at behandle sagen.

Annoncesamarbejdet mellem de to tidligere rivaler er kommet i stand, efter Microsoft i flere omgange har forsøgt at gennemføre en fjendtlig overtagelse af Yahoo.

Det ventes, at reklamesamarbejdet vil betyde, at Googles annoncer i fremtiden vil nå yderligere 275 millioner mennesker. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også