Høj klikrate for TV 2's mobiltjeneste

Der blev klikket imponerende mange gange på mobilbanner for Tour de France på wap.tv2.dk, da Tourens hidtil mest interessante etape blev kørt i mandags.
MediaWatch
Der blev klikket imponerende mange gange på mobilbanner for Tour de France på wap.tv2.dk, da Tourens hidtil mest interessante etape blev kørt i mandags.

En opgørelse fra TV 2 Net viser, at 17,7 procent af brugerne mandag 14. juli valgte at klikke videre til TV 2's mobile version af tour.tv2.dk, da de så Tour de France-bannere på wap.tv2.dk.

"Normalt kalder reklamebranchen det en succes, hvis et banner har en klikrate på to procent, så en klikrate på næsten 18 procent er helt vildt imponerende. Det er sådan noget, som kan få folk til at falde ned af stolene," siger redaktionschef Søren Lassen, TV 2 Net og tilføjer:

"Det er udtryk for, at folk stadig interesserer sig for Tour de France, men det er også et skulderklap til TV 2 Sportens flotte, flotte dækning af Touren. Og endelig er det et udtryk for, at mobilmarkedet er et marked, som TV 2 virkelig har muligheder på."

Også TV 2's mobile manager, Jan Hoffmann, er overrasket og forbløffet:

"Det er helt vildt og helt enestående i branchen. Det viser, hvad man kan nå, når man tilbyder mobilbrugerne attraktivt indhold på en let tilgængelig måde," siger Jan Hoffmann.

Klikraten på 18 procent er udtryk for det antal læsere, som klikkede på det redaktionelle banner for Tour de France på TV 2's mobiltjeneste, wap.tv2.dk i forbindelse med mandagens spændende bjergetape fra Pau til Hautacam.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også