JP/Politikens Hus indgår aftale om mobilannonce-salg

JP/Politikens Hus går i partnerskab med mobilePeople om at sælge mobil-bannerannoncer.
MediaWatch
JP/Politikens Hus går i partnerskab med mobilePeople om at sælge mobil-bannerannoncer.

Det sker på mediekoncernens mobil-sites der bla. tæller Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands-Posten, MobStart og epn.dk, hedder det i en pressemeddelelse.

Formålet er, at JP/Politikens Hus og mobilePeople sammen kan gå til annoncører og mediebureauer og øge deres viden om de mobile muligheder og herunder motivere dem til at tænke i alternative baner med mobilen som værktøj når medieplanen skal lægges.

Thomas Hvidt der er Head of Mobile i JP/Poltikens Hus koncernen udtaler: "Med ønsket om at være de første i Danmark til at skabe erfaringer med banner annoncer på mobil sites indgik vi helt tilbage i juli sidste år et test-samarbejde med mobilePeople om at sælge banner annoncer på alle vores mobil sites i JP/Politikens Hus koncernen. Da omsætningen har vist sig at være støt stigende i både 2007 og 2008 er vi bestemt tilfredse med det resultat vi har skabt sammen med vores partner mobilePeople".

Inden for JP/Politikens Hus koncernens forskellige medier er det muligt for annoncører at købe annoncer segmenteret enten på tværs af de enkelte mobil sites eller indenfor de specifikke nyhedskategorier for hver af disse. Thomas Hvidt fortsætter: "Med en overvejende god respons på de kampagner vi har kørt på vores mobil sites er det betemt vores indtryk at annoncørerne har fået noget for pengene i form af mange gode leads".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også