Morten Løkkegaard indtager web-tv

Nordisk Film/Play, som udvikler online tv-stationer til virksomheder og organisationer, opruster nu sine journalistiske kompetencer.
MediaWatch

Nordisk Film/Play, som udvikler online tv-stationer til virksomheder og organisationer, opruster nu sine journalistiske kompetencer.

Selskabet har indgået partnerskab med Løkkegaard Kommunikation, der har den tidligere nyhedsvært Morten Løkkegaard i spidsen.

Sammen med Nordisk Film/Play skal Morten Løkkegaard udvikle attraktivt indhold, f.eks. via skærmarbejde, medietræning og historiefortælling.

I udlandet er brugen af tv på nettet i stærk vækst, mens nordiske virksomheder og forbrugere først nu for alvor begynder at få øjnene op for denne kommunikationsform, skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Sammen med Morten Løkkegaard er Nordisk Film/Play i dialog med en række store virksomheder og organisationer, der ønsker at udfolde deres fulde potentiale i forhold til branding, information og øget salg på internettet. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også