Unges net-adfærd er godt stof, senest kritiseres et community for natteliv, men bekymringen er mest af alt et mediefænomen.

Internetportaler for børn og unge får jævnligt hug for manglende sikkerhed og etik. I tilfældet Denmark by Night (dkbn.dk) landets største community for natteliv, lader kritikken dog til at være uberettiget. Hverken direktøren bag sitet eller direktør for Datatilsynet kan genkende billedet.

Læs fakta om dkbn til slut i artiklen.

"Mediernes dækning er noget værre fis." Så kort og kontant er direktør for dkbn, Jesper Rydahls, kommentar til forskellige dagblade, der har bragt en artikel fra 24timer om hans site med rubrikken "Teenageres våde natteliv udstilles på nettet".

Upassende billeder
Kritikpunkterne går på, at der ligger upassende billeder af unge på diskoteker, visse under 18 år, taget af frivillige fotografer, som ikke altid spørger om lov først. Det er ikke korrekt, mener Jesper Rydahl.

"Man kan finde nålen i høstakken med nogle få billeder, der befinder sig i det grænseområde som vi forholder os til, når vi skal vurdere om et billede er egnet til publicering på dkbn eller ej. Men de billeder vi fik tilsendt af journalisten, hvor en blandt andet er faldet i søvn til en privatfest, er taget af fotografer fra sitet Glows, som vi har opkøbt. Vi overvejede ikke, at de tilsyneladende ikke havde helt samme retningslinier som os," siger Jesper Rydahl.

Selvom alle principielt skal give samtykke til at få taget billeder, er det ikke sikkert, at det i sig selv er nok, men pressejurist Oluf Jørgensen, der til 24timer har sagt, at personer under 18 år ikke som udgangspunkt kan give samtykke til publicering af billeder på nettet.

Over for MediaWatch forklarer han, at publiceringen af billeder fra nattelivet på dkbn lyder som en variant af den kritik Datatilsynet har rejst over for diskoteker.

Burde det ikke være i orden at bringe billederne på dkbn.dk, hvis langt de fleste er taget med de unges samtykke og godkendt efterfølgende?

"Hvis du spørger til min personlige mening, kommer det an på situationen, hvis der er tale om ordinære billeder, kan det da være i orden hvis unge under 18 år giver samtykke, men det er ikke hverdagsagtige situationer, når de unge har fået en del at drikke. En publicering på nettet kan principielt være livsvarig og tilgængelig over hele verden, derfor ser man flere situationer hvor folk fortryder at de er kommet på nettet, fordi det er normalt at google folk," siger Oluf Jørgensen.

Han opfordrer til at både de unge og de ansvarlige for de pågældende internetsider tænker sig om.

Festkultur i forandring
Den holdning forstår Jesper Rydahl ikke. Festkulturen har ændret sig, og de unge opsøger selv fotograferne for at få taget deres billeder, som de som regel ser bagefter.

"Vi har validatører der tjekker billederne hver weekend og sletter dem der er for vovede, eller hvor folk ser for fulde ud. Men vi har prioriteret at få billederne hurtigt ud, fordi brugerne ønsker det."

Hvis nogen skulle være utilfredse med deres billeder kan de bede om at få dem slettet ved at skrive en meddelelse på mindst 100 tegn, for at forhindre at folk i flæng anmoder om at få slettet billeder af sig selv eller uretmæssigt forsøger at få slettet billeder af andre.

Selvom skaden i så fald kan være sket og billedet downloadet af andre, kan direktør for Datatilsynet, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes, Janni Christoffersen, ikke mindes, hvornår hun sidst har hørt om klager fra unge i forbindelse med billeder på nettet.

Ingen klager til Datatilsynet
"Vi har ikke nogen klagesager om det her, hvis der er nogen der klager konkret, unge mennesker eller deres forældre, så vil vi vurdere omstændighederne," siger Janni Christoffersen.

Datatilsynet tager udgangspunkt i, at personer over 15 år er i stand til at give samtykke til, at billeder af dem publiceres på nettet. Den aldersgrænse går igen i andre sammenhænge i Datatilsynets praksis om børn og unge og har ikke givet anledning til klagesager på området.

"Medierne interesserer sig meget for området, men vi får ikke mange henvendelser fra unge mennesker, der føler at der bliver offentliggjort billeder imod deres samtykke. Af egen drift har vi kigget på det her, når vi har hørt om et nyt site, eller et diskotek, der har lavet en ny service. Men når der står i betingelserne, at sitet indhenter et samtykke, er der ikke anledning for os til selv at rette henvendelse."

Men Janni Christoffersen er opmærksom på, at ikke alle kender til Datatilsynet eller orker at gennemgå en langsommelig klageproces, derfor opfordrer hun også til, at man i første omgang henvender sig direkte til sitet, hvis man er utilfreds.

Mediekritik er forældet
Mediekritikken af sitet bærer præg af et forældede syn på internettjenester til unge, mener Jesper Rydahl, der er rystet over den manglende forståelse for, hvad unge ønsker at bruge nettet til.

Han understreger at brugerne generelt er glade for sitet, alt andet ville være forretningsmæssigt destruktivt. Desuden er det brugerne selv og ikke fotograferne der er mest grænsesøgende.

"Vi forsøger at dæmme op for brugernes lyst til at få taget sexede billeder uden at være puritanske og formynderiske, men vi vil gerne holde den gode stil. Det handler ikke om vovede billeder, men det sociale i at man får taget billeder fra en sjov aften, som man kan se tilbage på."

Rettighedsmæssig gråzone
Men billeder på nettet er en gråzone og fordi brugerne er ældre end det ses på eksempelvis Arto, der er chatmærket, er der færre reguleringer.

"Billeder er så stor en gråzone, at det må være op til det enkelte site at forvalte det ansvar der følger med at tage billeder i nattelivet ved at have nogle retningslinjer der beskytter de unge. Chatmærket er henvendt til børn, vores brugere er fra gymnasiet og op, men som virksomhed skal man altid sørge for at være ansvarlig, specielt hvis det er unge mennesker det gælder," siger Jesper Rydahl.

Her er han på linie med FDIM-formanden Christian Peytz, der opfordrer til at gøre brugerne mere bevidste om deres netadfærd, frem for at regulere de danske sites ihjel, der overholder nogle retningslinier.

Facebook er værre
Jesper Rydahl fremhæver et populært site som Facebook ikke hjælper brugerne med at fjerne fotos de ikke bryder sig om med mindre det involverer nøgenhed, pornografi eller er decideret chikane.

Til gengæld er det kun ens egne 'facebook-venner' der kan tagge et foto med ens navn. Navnetagget kan man fjerne, eller man kan fjerne personens navn fra sin venneliste.

"På dkbn kan du indenfor 24 timer relativt let få slettet billeder taget af vores fotografer, og hvis du anmoder om at få slettet billeder af dig, som en anden bruger har lagt op i sit private album, så hjælper vi dig også med det og giver brugeren der har uploadet billeder imod din vilje en advarsel," siger Jesper Rydahl og tilføjer:

"Det ville nok være mere relevant at skrive en kritisk artikel om Facebook i forhold til at få publiceret billeder af sig selv på nettet, som man ikke kan få fjernet igen - men det giver selvfølgelig ikke lige så meget benzin på bålet her i lille Danmark som hekseafbrænding af den lokale dkbn."

Dem det hele handler om, de unge selv, deltager i debatten på sites som 24timer.dk og på DR Skum.

Læs gode råd fra Datatilsynet.


Fakta om Danmark by Night

dkbn / Danmark by Night, er danmarks største community for natteliv. Der er siden 2004 oprettet mere end 670.000 brugere, hvoraf der iflg. FDIM ca. er 208.109 aktive brugere. Hver uge tager de ca. 600 dkbn-fotograferne omkring 20- 30.000 billeder rundt på landets diskoteker, privatfester og speciel events.

dkbn.dk har mere end fem mio. fotos af unge fra 16-24 år, taget af et frivilligt korps af fotografer i dkbn-skjorter, der fotograferer folk i nattelivet i hele Danmark, når de har givet samtykke og derefter uploader billederne på sitet. Alle fotografer deltager forinden i et kursus i teknik og regler på halvanden time.

Man kan få slettet et billede af sig selv ved at sende en mail til dkbn på mindst 100 tegn.

Brugere: 208.109, besøg: 4.012.563, sidevisninger: 134.975.619.
Kilde: FDIM, Denmark by Night