Birgitte Bollerup siger farvel til B.T.

Birgitte Bollerup har besluttet at fratræde sin stilling som chefredaktør for B.T. Digital med udgangen af maj. Det skriver Det Berlingske Officin i en pressemeddelelse. 
MediaWatch

Birgitte Bollerup har besluttet at fratræde sin stilling som chefredaktør for B.T. Digital med udgangen af maj.

Det skriver Det Berlingske Officin i en pressemeddelelse. 

"Det var mit opdrag at føre B.T. videre frem til ny digital tid - og det er lykkes. B.T. har i dag en betydelig andel af brugere på nettet. Det er selvfølgelig også tilfredsstillende, at vi parallelt hermed, har formået at etablere en lønsom forretning", siger Birgitte Bollerup, som har været ansat på B.T. siden 2005, først som ledende redaktionschef og fra januar 2007 som direktør og chefredaktør for B.T. Digital samt medlem af B.T.s chefredaktion.

"Det er med stor beklagelse, at vi siger farvel til Birgitte. Hun har sammen med et fantastisk engageret team ført B.T. frem til en unik digital position med et af de mest dynamiske nyhedssites i Danmark. Hun efterlader en guldklump af et site og en organisation, der er gearet til fremtiden," siger B.T.s ansvarshavende chefredaktør Peter Brüchmann.

"Siden 1.. maj, har B.T.s printudgave og bt.dk været fuldt integrerede størrelser både redaktionelt og kommercielt, og vi er dermed klar til at indgå i målsætningen for det ny Berlingske - Danmarks førende mediehus. Min opgave er dermed på mange måder løst. Jeg takker af i stor respekt og taknemlighed til alle de fine kolleger, jeg har haft det privilegium at samarbejde med," siger Birgitte Bollerup

Peter Brüchmann vil nu indlede jagten på en ny chefredaktør og en ny onlinechef.

"Vi leder efter en person med en stærk journalistisk profil, der kan fokusere på udviklingen af det nye tætte samspil mellem B.T. og bt.dk. Samtidig vil vi internt og eksternt kigge efter en online-chef, der kan realisere de store ambitioner, vi har for videreudviklingen af bt.dk. Den person vil også få plads i den digitale ledelsesgruppe i Det Berlingske Officin," siger Peter Brüchmann.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også